Fuglebjerggård |
|
|
Hovedbygningen i et stokværk er fra 1857. Arkitekt var Henning Wolff.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Fuglebjerggård |
||
1390-1406 | Gården hed længe Vedfuglebjerg eller Vidfuglebjerg, og væbneren Jens Knudsen Dyre er dens først kendte ejer (fra 1395). Fuglebjerg er også navnet på et kongeligt len, det gamle bispelen Arløse. |
|
1395-1410 | Broderen Niels Knudsen Dyre nævnes som ejer i næsten samme periode, så de har nok haft hver sin del. | |
1410-1423 | Sidstnævntes søn Erik Nielsen Dyre sidder senere på Vedfuglebjerg. | |
1423-1472 | Samtidig og efterfølgende træffes broderen Knud Nielsen Dyre på gården. Da han dør 1452, driver enken Ingerd Billesdatter gården videre. Hun giver 1460 gods til Antvorskov kloster til gengæld for, at hun selv, hendes mand og sønnen Niels Knudsen kan indgive sig i klosteret. Sidstnævnte dør før moderen. | |
1470-1486 | Ingerd Billesdatters svoger landsdommer i Sjælland og rigsråd Anders Jensen Passov kommer i besiddelse af godset. | |
1486-1528 | Hans datter Anne Passow var gift første gang med Axel Valkendorf til Glorup. Han dør 1483 og hun gifter sig med rigskansler Jørgen Marsvin til Lindved, som dør 1524. Selv dør hun først 1528. | |
1528-1605 | Børn fra begge ægteskaber arver i første omgang, men en sønnesøn, Erik Valkendorf, ender som eneejer. han er ikke gift, men får nogle børn uden for ægteskab. | |
1605-1620 | En af disse er Herluf Eriksen Valkendorf. Han er muligvis kun i besiddelse af gården som en art forlening fra de "ægte" arvinger, en en af disse, Henning Walkendorff, giver ham et skøde på gården 1625. | |
1620-1625? | Herlufs søn Erik Herlufsen ("Valkendorf") ejer også gården. 1638 har den 39 tdr. hartkorn. | |
1625-1698 | Oberstløjtnant Niels Mund til Rønnebæksholm, som døde 1723, er den næste ejer. Hvornår han overtog godset er uvist, men han sælger det 1698 for 7863 rdl. Der var 1651 16 gårde i sognet. 5 gårde hørte under Fuglebjerggård. | |
1698-1701 | Ny ejer er Carsten Jensen Helmerskov fra København, som afhænder gården efter nogle få år. | |
1701-1705 | Næste ejer er med 20 tdr. hovedgårdstakst efter ny matrikel brigader Matthias Numsen til Saltø, der døde 1731. Han ejede dog kun Fuglebjerggård i 4 år. | |
1705-1706 | Efterfølgeren var Peter baron Rodsteen til Marselisborg og Constantinsborg, der døde 1714. | |
1709-1721 | Efter kun et år solgte Rodsteen til hofpræst Hector Gottfried Masius, hvis søn justitsråd Christian von der Maase, der døde 1758, solgte den. Ved salget blev den ikke kaldt en hovedgård. | |
1721-1724 | Køber var forpagteren på Førslev Johan Thomsen de Neergaard. Han døde 1737, men da han solgte Fuglebjerg med 118 tdr. hartkorn, kaldes den igen en hovedgård. | |
1724-1795 | Ny ejer var Carl Adolph von Plessen, der døde 1758. Han indlemmede godset i det Plessenske Fideikommis. Ved fideikommissets overgang til fideikommiskapital, blev godset bortsolgt. | |
1795-1798 | Forpagter og forvalter over de plessenske godser konferensråd Ludvig Johan Grandjean fik Fuglebjerg og Kastrupgård i arvefæste. | |
1798-1805 | Efter nogle år afhændede han godserne til løjtnant Peder Rützov (senere kaptajn, døde 1831). Prisen var 21.600 rdl. | |
1805-1835 | Køber var den første Neergårds sønnesøns søn justitsråd Peder Johansen de Neergård. | |
1835-1872 | Peter Johansen de Neergaard (søn til ovenstående) efterfølger sin far. | |
1872-1925 | Sønnen cand. jur. Jacob Edvard Petersen de Neergaard er næste ejer. | |
1925-1947 | En brodersøns søn Wenzel Rudolf Flach de Neergaard arver gården. | |
1947-1989 | Sønnen Holger Flach de Neergaard er næste ejer. | |
1989-2005 | Dennes søn Andrè Holger Flach de Neergaard arver gården. | |
2005-2006 | Fætteren Johan Nicolaj Flach de Neergaard, der også ejer Førslev, arver Fuglebjerg for at sælge den. | |
2006-2012 | Køber er Andreas Hastrup. | |
2012 | Godset købes af Barend Herman Wagenvoort fra Holland. |